Matematik

Matematik på Ryå Efterskole

Matematik for alle

I faget matematik arbejder vi sammen om at gøre dig klar til at aflægge Folkeskolens Prøve i hhv. 9. og 10. klasse. Lærerne i matematik-teamet arbejder sammen for at give alle de bedste muligheder for at lære. Undervisningen vil derfor i perioder gå på tværs af klasserne. Men vi tager altid udgangspunkt i de færdigheder, du møder med første skoledag – altså dit eget niveau. Derudover arbejder vi på at forberede dig på videre uddannelse, hvad enten det er Tech College, Agri, SOSU, HF eller noget helt femte. Et er i hvert fald sikkert; solide kundskaber i matematik er vigtige. Uanset hvilken retning det hele tager, når dit efterskoleophold er slut.

Undervisningens indhold.

Matematik er mange ting, men for at gå til prøven skal du igennem et vist pensum. Det omfatter emner, som du allerede kender fra tidligere, men der kommer også lidt nyt til undervejs. Nogle af de faglige færdigheder, vi arbejder med, er: hjælpemidler – her især it, daglige træningsopgaver, læsestrategier i matematik – altså faglig læsning, faglig samtale – at blive bedre til det mundtlige.

Undervisningen i matematik er IT-baseret, så også her kan du brugde dine hjælpemidler. Vi anvender primært Google Docs og Google Sheets, samt GeoGebra, WordMat, og Excel som giver dig mulighed for at arbejde med store mængder tal, grafer og funktioner.

Vi benytter både selvstændigt arbejde, gruppearbejde, arbejde i små teams, klasseundervisning samt cooperative learning.

Hvad er Cooperative learning?

Cooperative Learning er en anerkendt forståelse af læring, som stadigt vinder indpas rundt omkring i verden. Det handler om social læring, hvor man skaber rammer for at eleverne samt lærere kan dele viden på en måde, så alle bidrager til den fælles læring. Eleverne bliver på denne måde også gjort ansvarlige for læringsprocessen, og får en følelse af ejerskab, som vi synes er rigtig gavnlig fremadrettet.

Følg os på Facebook

Følg med i hvad der sker på Ryå Efterskole via vores Facebookside

​På vores Facebookside deler vi billeder,
​så du kan se hvad der sker i vores hverdag.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Ryå efterskole

Centralgårdsvej 277, 9440 Aabybro

Klik her for rutevejledning

CVR: 27095771

Kontaktoplysninger

Telefon: 96 96 69 69

Vagt-telefon: 42 14 88 62

E-mail: kontor@ryaaefterskole.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 09.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle hverdage.