​Dagligdagen

Undervisning

På Ryå Efterskole har vi undervisning fra 8.15 - 15.45. Der er selvfølgelig mødepligt til al undervisning og en del fællesarrangementer, samt de 3 hovedmåltider. Vi har også 3 mellemmåltider, - der kan du komme, hvis du er sulten.

Fritiden

Når undervisningen slutter kl 15.45, er der mange muligheder for at bruges skolens faciliteter. ”Gameren” er åben hver eftermiddag og aften, så du kan spille computer sammen med alle de andre computer-interesserede. ”Kreativ”, ”Cross-værkstedet” og ”Musiklokalet” kan også benyttes efter aftale med aftenvagten.

Har du ”Ridekort” kan du ride på skolens heste i din fritid.Hvis du trænger til at røre dig, kan du spille bold sammen med vennerne på fodboldbanen eller multibanen. Eller du/I kan træne på vores udendørs fitness - og forhindringsbane. Men det kan også være, du bare har lyst til at hygge dig på værelset eller i et af fællesrummene.

Skolens bus med plads til 8 elever kører til svømmehallen i Aabybro hver mandag og onsdag kl. 19. Tirsdag og torsdag kl. 16. er der mulighed for at komme i fitness-center. Begge muligheder er gratis da vi har abonnement til DGI-Huset. Du kan altid løbe eller cykle en tur. Måske en tur på cykel til Aabybro for at handle lidt, eller bare ud i den flotte natur i Store Vildmose.

Sådan bor vi

Alle elever bor fordelt på 5 gange.

Der er 2 pigegange (”Folden” og ”Æblehaven”) og 3 drengegange (”Mosen”, ”Marken” og ”Dammen”) Eleverne bor på 2 eller 4 mands værelser.Værelsesfordelingen laves tilfældigt ved skolestart, og efter ca. 4 uger kan man ønske, hvem man gerne vil bo sammen med eller om man gerne vil blive boende, hvor man er. Der er oftest mulighed for at bytte værelse én gang til på et skoleår.

Følg os på Facebook

Følg med i hvad der sker på Ryå Efterskole via vores Facebookside

​På vores Facebookside deler vi billeder,
​så du kan se hvad der sker i vores hverdag.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Ryå efterskole

Centralgårdsvej 277, 9440 Aabybro

Klik her for rutevejledning

CVR: 27095771

Kontaktoplysninger

Telefon: 96 96 69 69

Vagt-telefon: 42 14 88 62

E-mail: kontor@ryaaefterskole.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 09.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle hverdage.