Har man sin egen hest med, vil den være en stor del af dagligdagen, da eleven selv skal fodre og passe hesten. Man behøver dog ikke frygte, at der ikke er tid nok til hesten, da hesten er i centrum på denne linje.
Selvom man ikke ejer en hest, kan man sagtens vælge hestelinjen på efterskolen alligevel. Vi har selv otte heste, der kan rides på – både i undervisningen og i fritiden. Udover ridning vil der selvfølgelig også være masser af tid til pasning og pleje af hestene, og hvad der ellers skal gøres i stalden.
Efterskole med hestelinje – to årlige ”linjedage”
To gange om året tilrettelægger vi to linjedage, hvor der vil være ”hestelinje” på skemaet hele dagen. Det er dage, hvor der kommer ekstra meget fokus på ridning, hesten og rytteren. Her er der mulighed for en masse forskellige oplevelser, som hører hjemme i hesteverdenen. Udover at ride har eleverne på hestelinjen på skift ansvaret for pasning af hestene i form af fodring og staldarbejde.
I løbet af året vil der også være mulighed for at deltage i dyrlæge- og smedebesøg. Derudover kan man prøve at køre med vogn – og komme til hingstekåring i Herning. Det er også muligt selv at deltage i stævner eller holde et stævne.
Hvis du vil vide mere om underviserne, faciliteterne og priser samt praktisk information for opstaldning, er du altid velkommen til at kontakte os, eller du kan læse mere om vores hestelinje i linket herunder.
Vi tilbyder derudover også linjerne: