En kreds af folk omkring skolen
Alle efterskoler skal ifølge loven om frie skoler have en skolekreds, som står bag skolen. Formålet er bl.a. at sikre, at efterskolen er folkeligt forankret, og at selve skolens eksistens er begrundet i en gruppe borgeres ønske om at drive skolevirksomhed med et særligt værdigrundlag. Skolekredsen er altså den gruppe af borgere, der står bag ønsket om at drive en efterskole i Danmark, og være med til at sikre at efterskolen til stadighed er et stærkt tilbud til unge mennesker. Skolekredsen er skolens øverste myndighed.
Du ansøger formelt efterskolens bestyrelse om at blive optaget i skolekredsen. På den måde kan du være med til at gøre en positiv forskel for mange unges afslutning af grundskoleforløbet. Det er vigtigt for os som skole, at der ud over skolens bestyrelse er et godt bagland af mennesker bag skolen. Det kan være tidligere elever, tidligere forældre, tidligere medarbejdere, naboer, lokale borgere eller andre, som interesserer sig for vores elever og deres fremtid. Faktisk alle som føler, at skolen på en eller anden måde har eller har haft betydning i deres liv.
Har du lyst til at blive en del af Ryå Efterskole´s bagland, og støtte op om skolens arbejde og værdigrundlag? Bliv medlem af Skolekredsen ved at udfylde “Ansøgning om medlemskab af skolekredsen” herunder. Du kan også kontakte skolens administration på 96 96 69 69, som så vil lade ønsket gå videre til skolens bestyrelse, som skal godkende medlemskabet.